Så gik 1. trimester og heldigvis har 2 aliens det godt derinde i det mørke, varme, trygge i mit indre. Jeg har nu vænnet mig til tanken – om at der kommer to på en gang. Ret overvældende og alligevel…sjovt.
Det var de interessante nyanskaffelser
. De mere …øhhh lad mig sige jordnære er 4 flyttemænd, en snedker, en mug-mand og en håndfuld tømrere…der nu er i gang med at hærge i kælderen. Vores nye (2½ år) køkken, gulv – ja ALT i kælderen skal ud – så gulvet kan brækkes op og undergrunden kan renses for skimmelsvamp og deslige.
Sidste nyanskaffelse er bekræftelse på leje af sommerhus på Rømø til sommer – og det bliver skønt-. Nu skal jeg bare lige have en snak med vejrprofeterne om at vi skal have skønt dansk sommervejr (og ikke for varmt – for jeg forventes at være godt på vej til hval-status i juli…).